søndag den 29. juli 2007

Afslutning

Vi skylder vist lige et billede af den sovende Buddha ...





... Tilbage i Saigon igen på Oscar Hotel (som er helt ok) desværre uden pool bort set fra badekarret på værelset ... Vi fik ellers gået lidt mere rundt i byen . Og kom en tur i Dam Sen park. Vi har været der før. Det er på en gang grimt og flot anlagt. Øjensynligt er det ikke turister man satser på. Og det er rart - men skiltningen er kun på Vietnamesisk men vi kan godt se om det handler om pariserhjul som Christa og ungerne kom op i. Desværre glemte de at tage kamera med op. Der var en fantastisk udsigt over byen. Vi fandt også radiobiler som Tuan nød vældigt.
Efter radiobiler prøvede de lige at ride på elefanten - som vi så senere så i et slags cirkus med mange dyr.
Aftensmaden indtog vi på en cafe - en bogcafe - her var hyggeligt med mange studerende og børnefamilier. Der blev læst, diskuteret, arbejdet på de bærbare computere. Det er vist her den såkaldte elite mødes. De der har evner og ikke mindst råd til at læse videre på videregående uddannelser og universitet. Og der er brug for gode hjerner i et land som Vietnem der ønsker at konkurrere med Thailand og de andre asiatiske lande. I Vietnam News kunne man f.eks. læse at der i 1. halvår af 2007 havde været 25000 turister fra Kina. Det lyder ikke af meget. Men man skal huske, at Vietnam har haft et anstrængt forhold til Kina gennem mange år.
I 2010 venter Vietnam et stort antal turister i forbindelse med Ol i Kina. Der er meget at der tyder på, at man i Saigon vil styrke turistfaciliteterne. Vi blev f.eks. hjulpet over de vildt trafikerede gader af mange turist-sikkerhedsvagter i grønne uniformer. At der er kommet mange nye lyssignaler i de store gadekryds er selvfølgelig også en stor hjælp for os. Og de fungerer ganske godt. Der er meget politi på gaderne i Saigon.

Mens vi sad på bogcafeen kørte der noigle politifolk på motorcykler op foran cafeen.
Derefter en polti-lastbil. Vi undrede os selvfølgelig over hvad poltiet havde gang i. Det viste sig at det var en raccia. De jagtede de småhandlede der sad på fortorvene so de har gjort i menneskealdre. Nogle har øjensynligt en tilladelse til at blive siddende mens andre ikke har lov. Deres vogne og udstyr og varer bliver konfiskeret på steet og kørt væk. Lastbilen så vi igen senere på aftenen.
Mon det een af de måder man vil gøre Saigon pæn på? I så fald bliver Saigon til en by der ligner alle andre storbyer i verden. Og det er synd.
I øvrigt mener vi ikke at have været udsat for lomme- og tasketyve. Det blev vi ellers advaret imod mange gange.
At mange vietnamesere er ved at få det bedre rent økonomisk, kan man bl.a. se på at der er ved at dukke ret velnærede drengebørn op i gadebilledet. Der er nok et kommende sundhedsproblem som Vietnam skal slås med de kommende år.

Vi er nu hjemme i det kolde og regnfulde Danmark igen. Og er ved at synke vores oplevelser. Det er vores generelle indtryk, at det er godt og trygt at rejse med børn i Vietnam. Vietnameserne er glade for børn og er lette at kontakte. Hvis de ikke taler engelsk er de med på tegn og fakter og gerne en tegning...
Det er godt at stå sig godt med receptionisterne på hotellerne. De kan hevise til taxa, turguider mv. Det er let at arrangere ture, der er mange tilbud som kan klares dag til dag. Det benyttede vi os meget af.

Vi tror, at vi har materiale nok til den omtalte børnebog. Så det er bare at komme igang ... :-) Vi har også en del meter film, som vi vil lægge ud på bloggen når den er klippet og klar. Så kan de der gider kigge på den.

lørdag den 21. juli 2007

Et børnehjem og en sovende Buddha






I Phan Thiet bor vi paa Bon Bien Resort. Omgivelserne er smukke. Det er et rigtig flot Bounty Land men ellers er det nok ikke stedet vi vil anbefale. Her er mange kinesere,russere og nogle nyrige vietnamesere der ikke helt har styr på hvordan man ryder op efter sig osv. Men ellers har vi i gaar vaeret paa boernehjemmet. Vi fik hjælp fra en sød pige i receptionen. Hun boede lige i nærheden af hjemmet og var en god tolk for os. Det var en rørerende oplevelse at se hjemmet igen. Der var helt stille da vi ankom om eftermiddagen. Det var lige midt i eftermiddagssøvnen. Men det gjorde vist ikke noget. En anden årsag til, at der var stille var, at der ikke er ret mange børn. Faktisk kun 11 og hvoraf 4 var store børn og teenagere. De store børn bor i det højre hus og de smaa i det venstre (for der der måtte kende hjemmet). Der var eet meget sygt barn. Ellers så alle søde og raske ud. Flere caregivere var i bedstemoralderen. Flere kunne huske Tuan og Maria. Der er ingen tvivl om, at det betyder noget godt for hjemmet, at de kan se at de adopterede børn har det godt. Vi blev vist rundt og så hvordan der var blevet ændret lidt i indretningen.
Vi var paa hjemme ca. en time. Vi spekulerer paa om hjemmet er under afvikling til fordel for det nye hjem der er startet op andetssted?

I dag var vi paa 5 timers jeeptur til en sovende Budha. Den faa I ikke billed af men bare et billede af ungerne i jeepen. Det er herre varmt, som Tuan siger.
I morgen søndag køre vi fra Phan Thiet tilbage til Saigon til Hotel Oscar.
Der vi saa til vi flyver om aftenen den 24. Stakkels Tuan, han fylder 11 den dag. Så inden skal vi lige naa at fejre ham med nye kondisko og vist nogle trøjer og en tur i byens forlystelsespark: Damsen Park. En blanding af Tivoli og Bakken. Og så er der nok ikke mere for den 25 øre.
Vi kommer nok ikke til at blogge mere i denne omgang. Internet paa Oscar er dyrt. Så vi høres ved når vi er hjemme igen den 25.juli.
Mange hilsner fra Tuan, Maria, Christa og Joergen.

torsdag den 19. juli 2007

Lieber Fischer und Zaeuner-Klan

Wir sind zur Zeit in Phan Thiet - der vorletzten Station unserer Reise. Auf dem Weg hierher gestern musste unser Chauffeur Reifen wechseln, wie aus dem Photo hervorgeht.
Wir befinden uns im Bon Bien Resort. Hier ist es sehr schoen. Das Hotel liegt direkt am Suedkinesischen Meer. Zum grossen Vergnuegen von Tuan und Maria gibt es hier ein grosses Swimmingpool, welches sie fleissig benuetzen.

Bis jetzt ist alles bestens verlaufen. Wir begannen unsere Reise im noerdlichen Teil von Vietnam, in der Hauptstadt Hanoi. Von dort aus hatten wir einen Abstecher in die Halong Bucht, die fuer ihre Kalksteinberge im Meer sehr bekannt ist. Dort waren wir drei Tage mit u.a. Uebernachtung auf einer vietnamesischen Junke (Holzschiff), Kajakfahren, Besuch in einer riesigen Kalksteinhoehle. Dann wieder zuueck nach Hanoi, und von dort aus flogen wir dann in den mittleren Teil des Landes - nach Hue.

In Hue besichtigten wir den riesengrossen Kaiserpalast. Der innere Teil des Palastes ist ungefaehr 1 km lang mit unter anderem verschiedenen Bauten fuer die kaiserliche Familie (die es allerdings nicht mehr gibt), Theater, Prinzessinenenschule und Wohngebaeude fuer die uebrigen Familienmitglieder und Beamte am Hof. Die Gebaeude sind zum Teil etwas verfallen, allerdings wird auch viel restauriert und wieder neu aufgebaut. Einige der heftigsten Kaempfe im Krieg sind naemlich im Kaiserpalast vor sich gegangen, weil die vietnamesischen Soldaten sich hier versteckten.
In Hue hatten wir auch Gelegenheit eine kleine Ortschaft im "Bush" zu besuchen und auf einem Motorrad transportiert zu werden. Das hat Tuan und Maria sehr gut gefallen. Motorraeder werden hier als eine Art Taxi benuetzt.

Von Hue ging es dann weiter nach HoiAn. Die kleine Stadt HoiAn ist sehr bekannt fuer seine vielen Schneider, die mehr oder weniger ueber Nacht jede Art von Kleidung mass-schneidern. HoiAn ist auf der UNESCO-Liste ueber Staedte, die unter Denkmalschutz stehen. Dort gibt es wunderschoene alte Haeuser und jede Menge Geschaeftsleute, die einem etwas verkaufen wollen. In HoiAn waren wir zu Besuch bei einem Daenen, der mit einer vietnamesischen Schneiderin verheiratet ist. Sie leben auf einer kleinen Insel ausserhalb von HoiAn. Wir wurden auf einem kleinen Holzschiff zusammen mit 15 Motorraedern und jeder Menge Leute zur Insel hinueber transportiert. Wir hatten dort Gelegenheit ein vietnamesisches Haus von Innen zu sehen und zu erleben, wie eine vietnamesische Familie lebt. Die Familie dort bestand aus 11 Personen, die je einen kleinen Raum hat und Kueche und Bad teilen.

Von Hoian flogen wir dann nach Saigon (oder Ho Chi Minh City). Nach der kleinen Stadt Hoian mit 80.000 Einwohnern ist Saigon mit seinen 8 Millionen Einwohnern etwas abschreckend. Die Stadt hat sich in den letzten 5 Jahren sehr veraendert. Die Stadt ist ohne Zweifel das wirtschaftliche Zentrum von Vietnam. Hier wird ueberall gebaut. Sehr fashionable Hotels schiessen aus dem Boden. Auf den Strassen ist kaum vorwaerts zu kommen, weil Millionen von Motorraedern die ganze Zeit irgendwo hin und her fahren. Saigon ist wirklich eine Metropole.

Wir benutzten unseren Aufenthalt in Saigon, um einen Ausflug zu den beruehmten CuChi Tunneln zu unternehmen. Die vietnamesischen Widerstandskaemfer haben im Ort Cu Chi unterirdische Tunneln gegraben und sich dort oft monatelang aufgehalten. Von den unterirdischen Tunnel fuehrten Wege direkt zum Saigon River. Von hier gelangte man dann nach Saigon oder zur cambodschanischen Grenze (30 km weg).

Wir machten auch einen Abstecher ins Mekong Delta, wo wir mit einem kleinen Boot durch die zahlreichen Kanaele fuhren, die links und rechts von Wasserkokospalmen umgrenzt sind. Wunderschoen.

Gestern kamen wir pr. Auto hier nach Phan Thiet, wo das Kinderheim sich befindet. Fuer morgen ist ein Besuch im Kinderheim geplant, nur ganz kurz. Wir werden ein paar Photos machen, etwas herumgehen und das wars.

Samstag fahren wir wieder zurueck nach Saigon. Zu Tuan Geburtstag werden wir einen Vergnuegungspark in Saigon besuchen.

Wir haben bis jetzt so viel erlebt, dass wir eigentlich froh sind, hier in Phan Thiet einige Tage ohne besondere Aktivitaeten zu verbringen. Tuan und Maria haben die vielen Ortswechsel, die vielen Hotels und das viele ein- und auspacken bisher sehr gut mitgemacht. Aber ich glaube, beide sind etwas muede von den vielen Eindruecken.

Das Wetter ist sehr schoen, allerdings ist es ziemlich heiss - so um die 37 Grad. Gut, dass man zum Meer hinteruntergehen kann.

Das war eine sehr kurze Kurzversion unserer Reise. Habt Ihr unsere Karte bekommen?

Wir werden Euch muendlich sehr viel mehr berichten, wenn wir im Herbst nach Wien kommen.

Wir fliegen am 24. 7. am Abend von Saigon ab und sollten am 25. Juli irgendwann im Laufe des Tages in Kopenhagen sein. Wir lassen von uns hoeren, wenn wieder zu Hause sind.

Viele liebe Gruesse an alle
vom braungebrannten Hedegaard-Klan.

onsdag den 18. juli 2007

Vi gik under jorden ...






Flyveturen fra Danang til Saigon gik fint. Der var godt meget turbulens paa grund af den opstigende varme. I Saigon fik vi vandret lidt rundt i kvartererne som vi kunne kende fra sidst vi her - men der er sket meget her i storbyen med 8 mill. mennesker. Mange store bygninger skyder i vejret. Ogsaa her som mange af de andre stder vi har vaeret bliver forbedret eller bygget til. Dog ser det ud til at Saigon virkelig kommer til at ligne de fleste andre storbyer rundt om i verden - mens Hanoi stadig er en hyggelig storby med kun 4 mill. indbyggere. Hvis der er mange motorcykler eller knallerte i Hanoi saa er der rigtig rigtig mange i Saigon. Disse smaa og ret billige koertoejer er selvfoelgelig praktiske og hurtige - ogsaa for familier paa 4 personer ... men samtidig giver de en masse stoej- luftforurening som desvaerre praeger byen. Vi bestilte en heldagstur til Cu Chi tunellerne derefter et smut til Mekongdeltaet. Vi kom et par meter under jorden i tunneler som man paastaar at skulle vaere udvidet aht. til turristerne ... Farmand matte ned paa alle fire mens Tuan og Maria lige kunne klara turen ved at bukke sig ned. I Cu Chi er der lavet nogle flotte udstillinger som forklarer hvordan vietgong havde indettet sig. Farmand fik mulighede for at skyde med skarpt med en AK45 ...
Efter alle oplevelserne i krigszonen koerte vi til Mekongdeltaet hvor vi sejlede og fik roet mellem vandpalmerne og hoert noget foldemusik og smagt frugter og spist fin fiskeret.
Idag gikd turen videre oest paa til PhanThiet paa Bon Bien resort hvor vi er i poolen og det er vi nok ogsaa i morgen. Vi skal besoege boernehjemmet ca. 12 km. herfra i overmorgen.

lørdag den 14. juli 2007

Naesten 40 grader







Saa er der igen hul igennem. Omend det stadig ikk er muligt at se bloggen her. Vores Rejsearrangoer Troels siger at Blogger er sortlistet af de vietnamesiske telemyndigheder. Det er muligt at vi igen kan se vores ting aa Bloggen i Saigon. Det var en rigtigt flot tur med minibussen fra Hue til Hoy An. Hvis Hue er Kejserbyen saa er Hoy An kunsthaandvaerkerbyen. Ikke mindts skraeddere er der mange af i den ellers lille by paa ca 40000 mennesker. Der skulle vaere over hundrede skreaddere. Det betoed jo at vi lige skulle have syet et par skjorter, et par bukser to bluser, en nederdel med top paa ca 24 timer! til en meget lav pris vi helst ikke skal naevne her ... Og saa naede vi da ogsaa at faa lavet et par sko til Jorgen. Det er ganskevist ikke nyt design men efterligninger. Men gode haandvaerkere er de Vietnameserne. I Hoi An findes ogsaa mange velbevarede gamle huse i den gamle bydel. Selv om unger synest at det var lidt kedeligt var vi da lige rundt at se et par. Ogsaa en meget gammel overdaekket bro kikkede vi paa.
Det er let at finde gode spisesteder i byen som i oevrigt sammelignes lidt Skagen.
Her lyst og venligt. Saa beliggende ved floden med de helt nye kajanlaeg og rekreative omraader er her rart at vaere. I dag er sidste dag i Hoy An. Vi har vaeret ude paa en oe og se det sted hvor vores rejsearrangoer bor med sin familie. Han hentede os paa motobike. Det var noget ungerne synes var spaeende. Vi sejlede over med en meget lille faerge med motocykler paa taget ... Vi spiste frokost og snakkede om Vietnam. Og saa cyklede vi rundt paa oen som har gjort traearbejde til sit speciale. De flotteste traeskaerearbejder samt et skibsvaerft er der paa oeen. I morgen ved middagstid flyver vi til Saigon (Ho Chi Mihn byen) i syd. Vi vender frygtelig tilbage naar vi finder en comp. der kan bruges.
Tak for hilsener og kommentarerne som vi naaede at se. Som tiden dog gaar. Forresten har vi nu mindst tre gange moedt en familie fra Fredensborg. Man kan da heller ikke vaere i fred i de naeste 40 grader ... Og Tuan og Maria har liget vaeret i aftenpoolen inde godnat.

onsdag den 11. juli 2007

Midten af Vietnam

I forgaars aften kom vi til Hue, midt i Vietnam. Flyveturen gik rigtig godt. Vietnam Air er helt i top. Turwen fra Hanoi i nord tager ca. en time.
Afhentning mv. fungerede fint.
Igaar var vi i Den forbudte By. Her har kejseren holdt til foer krigen. I hele taget var Hue hovedstaden. Det er lidt paradoksalt at denne meget smukke by ikke forblev hovedstaden - men saadan ville fransmaendene det ikke. De valgte Hanoi som landets styrende by. Men smukt er her - og sikkert lidt mere velstaaende.
Idag har vil saa vaeret ude at sejle paa Duftenes Flod. Vi besoegte et par klostre og flotte Kejsersteder. Et af stederne skulle vi blive koert paa motorcykel til. Lidt spoejst. Men Tuan synes at det var fedt.
Efter ca. 5 timer og en frokost skulle lagde vi igen til i Hue.
Eftermiddagen gik vi lidt rundt i byen og kikkede - indtil Christa pludselig synes at vi skulle koere en times tid i cykeltaxa. For en meget ringe loen jokkede de to cyklofoerere rundt med os og vist os mere af byen.
Det skal da lige bemaerkes at ungerne var ca 2 timer i poolen ...
I gaar spiste vi aftensmad paa en dejlig restaurant som vietnamfolk kan faa adressen paa ... Denne aften spiste vi bare foraarsruller paa vaerelset. Vi goer klar til bilturen paa smaa 4 timer til Hoyan hvor vi skal overnatte 3 naetter - og i oevrigt moede Troels vores turarrangoer her i nordvietnam. Naar vi siger farvel til ham om nogle dage er vi helt par egen haand bortset hotel- og flyve-aftalerne.
Beklager at vi ikke sender billeder med denne gang men bloggen kan af en eller anden aarsag ikke laeses fra denne computer. Haaber at de lykkedes bedre fra Hoyan.

søndag den 8. juli 2007





Vi er netop vendt tilbage til Hanoi fra en 3 dages tur til Halong Bay. Ovenfor finder I nogle faa af de mange fotos vi tog paa denne tur. Det var en fantastisk natur, vi fik lov til at opleve. Tre dage med hoej sol.

Den foerste del af sejlturen foregik paa en af de traditionelle vietnamesiske traebaade. Derefter skiftede vi til en mindre (meget autentisk) fiskerbaad, som sejlede os rundt mellem de mange kalkstensoeer, som Halong Bay bestaar af. I alt er der 2000 oeer. Vi saa kun en broekdal af dem. Undervejs paa sejlturen var der mulighed for at besoege en drypstenshule paa en af oeerne. Der blev ogsaa tid til at proeve kraefter med kajak-sejlads. Tuan var rigtig god til det. Og saa badede vi rigtig meget. Herligt! Vandet er varmt og skoent at bade i.

Den anden nat tilbragte vi i et hotel paa oeen Cat Ba. Det var et rigtigt turiststed - men fantastisk flot at opleve.

Vi havde en saerpraeget oplevelse ved stranden. Aldrig har vi set saa mange mennesker paa et sted. Der var i bogstaveligt forstand "sort af mennesker". Vi har fotos fra denne strandtur, men dem maa I have til gode til en senere lejlighed.

Paa vores sejltur kom vi forbi nogle fiskersamfund ude i bugten. Det er utroligt, hvor noejsomt disse mennesker lever. Deres baad og nogle faa fiskeredskaber er hvad de ejer, og nogle af dem bor saerdeles isoleret ude paa havet.

Det var en fantatisk flot oplevelse.

I morgen (9. juli) har vi een dag til i Hanoi, hvor vi blandt andet skal se det beroemte vanddukketeater, og derefter tager vi aftenflyveren til byen Hue (i Midt/Vietnam).

I hoerer naermere, naar vi igen er i naerheden af en computer.


Liebe Familie Zaeuner

Danke fuer Eure Gruesse. Uns geht es bestens. Wir sind soeben von einem 3-Tages Ausflug zur Halong Bay (nordoestlich von Hanoi) zurueckgekommen. Wir haben selten so wunderdschoene Natur gesehen. Ich hoffe, Ihr koennt etwas von meiner daenischen Beschreibung verstehen.

Morgen Abend geht es weiter nach Hue. Lassen bald wieder von uns hoeren.